Monday, March 15, 2010

En ophisende varmfront midt i morgenmaden


Hvordan tilbringer du din morgen?

Kvalitetstid sammen med familien. Fuglene synger. Æggene og bacon på panden. Hjemmebagtbrød. De mindste i familien er spændt på hvad de nu skal lære i skolen. Juice kommer på bordet. Venlig latter. Mor ser smuk ud og far er nybarberet. Madpakken er smurt, lagt i Peter Pedal madkasse, som er puttet i Emil fra lønneberg rygsækken. Mor kysser farvel og kigger til, at de alle kommer sikkert over vejen, fra familiens store panorama vinduer. Solen skinner stadig ind af vinduerne.

Det ikke sådan et scenarie jeg vågner op til.

Jeg har dog også mine morgenrutiner og hver morgen bliver jeg stillet overfor et essentielt valg.

Hvis jeg har glemt at skifte DVD, er jeg for doven til at forlade sengen, så jeg må desvære stå tilovers med Go morgen Danmark på Tv2. Ærgeligt.

Og dog.
I de seneste år er der sket en betydelig ændring i vejrudsigternes format.

Vejrudsigter på TV er en yderst svær genre.
Som vejrvært bliver du fodret med information fra DMI og laver derfor aldrig noget journalistisk brugbart arbejde.
Der er ingen substans, da det er en "forudsigelse" som er lige så usikker som Lady Gaga's
seksualitet. Den eneste sikre måde at finde ud af vejret, må stadig være at kigge ud af vinduet.

Vejrudsigten har derfor været en platform for mediebranchens tosser og outlawz.
Vi har eksempler med folkekære Henrik Volborg


som altid præsenteret, et noget varieret vejr med smil og god humor. Men hvis vi nu skal være ærlige, så er Volborg ikke andet en vejrglad tosse, som ikke en gang ville kunne udkonkurrere Frodes Munksgaard i Hammerslag.

Blandt Outlawz finder vi Maria Hørby eller "Vejrnegeren" i folkemunde. Mest debatteret da mange troede det var deres fjersyn der var noget galt med og, at den søde Maria da ikke kunne være så solbrun. Hvor joken "Er det virkeligt blevet så varmt??" var aktuel. De varme drenge i tæskeholdet fandt da også denne hyldest passende.


Sommer summarum, hvilket i øvrigt var et elendigt børneprogram, er der kommet et skred i kvaliteten af vejrværter.

Cecilie Hother på Go Morgen Danmark har nu i et stykke tid gjort, at jeg pligtfuldt er stået op.
Ja, jeg er skide ligeglad med de norske fjælde, koldfront og kuling. Den øredøvende strøm af primitve kommentarer, som Anders Breinholdt åbenbart er mester i at servere i selskab med dagens tilfældige kok, træder nænsomt i baggrunden når Cecilie får sin stund ved skærmen. Et zen-øjeblik. Den yderst charmerende og naturlige kvinde, gør mig forhåbninger om at der er et liv før kl 6:00. Samtidig skammer jeg mig, når jeg sidder med Havre fras og nutella i hele krydderen, mens jeg mest af alt ligner en bumset teenager på helpension, mens hun ligner en engel der er blevet sat på jorden for at lokke mig til at blive i min seng hele morgenen.

Gudske tak og lov for at skønhed hænger på træerne i Danmark og at du sjælendt kan zappe fordi en kanal uden at blive opstemt. Tak for den udvikling DR Ramasjang. Her den anden morgen kom jeg for sent ud af døren, missede mit tog, snublede i mine sko og talte venligt til en politikken sælger. Alt det fordi jeg blev så smask forelsket i Go Morgen Danmarks vejrvært Eva Nabe Poulsen,

at mine tanker kun kunne fokusere mod et objekt. Hendes øjne, ansigt, mimik, tale, håndbevægelser og tendens til rødmen er smask hamrende tiltalende. Hendes figur er så perfekt at Da Vinci ville begå selvmord i ren desperation og at hans "geometriske mand" og Mona Lisa kun ville være rene skitser. Et enkelt blik fra hendes skyblå øjne igennem tv-skærmen og jeg ville i flere dage hævde at det blik var rettet direkte mod mig. I sådan en ren eufori, hvor jeg varm om hjertet som kun et subtropisk klima til solhverv kan udskille. På trods af der bliver lovet frostgrader og kuling i mit lokale område. Men som regn på ens fødselsdag er det jo bare nogle andre satans karle det er henvendt imod.

Og så siger vi ikke et ord om Danmarks Radio's vejrværter. Du kan beholde dem Jesper Theilgaard.

No comments:

Post a Comment