Thursday, April 15, 2010

(s)he bangs

Så kom det ud. Ricky Martin er bøsse. Tillykke! Eller hvad man nu siger i sådan en situation? For hvordan skal man reagere, når en mand der har brugt hele sin karriere på, at nedfælde damehjerter og gøre alt for at dække om sin trang til maskulin selskab, pludselig vælger at skifte kvindelige groupies ud med mandlige. Aldrig før vil der bliv smidt så mange boxershorts op på scenen. Nogle mere rene end andre.

Celeberty skabsbøsser har generelt nogle ekstreme metoder til, at afvise deres seksualitet.


Elton John. Manden der har flere briller end din lokale synoptik. Flere dragter end Tøjhusmuseet og mere farverige end hel Madi Gras. Valgte at lave et såkaldt performa ægteskab, hvor han giftede sig med den tyske Renate Blauel. Hvordan den bryllups nat foregik er oppe til diskussion, men det har vel været noget med at Elton har foreslået at de kunne stønne i nogle minutter, og så se "The adventures of Priscilla - Queen of the desert" lige bagefter. Sådan forestiller jeg mig ethvert performa ægteskab foregår.

Larry Craig var den republikanske senator der mente, han kun havde rakt ud efter et stykke papir under et toiletbesøg, hvor hans fod "tilfældig" mødte toiletnaboen og efterfølgende blev anklaget for seksuelle tilnærmelser til toiletnaboen, der viste sig at være en mandelig betjent. I danske termer svare det til, at gå på toilettet en fredag aften i H.C Ørsteds parken. Bukke sig i en fin retvinklet stilling for at finde noget toiletpapir, hvorefter ens sko støder sammen med Klaus Bondam fod, som viser sig er at være... hvad Klaus nu bestemmer sig for at være. Skuespiller eller politikker, den er sgu svær. Denne begivenhed er nærmest en re-enactment af George Michaels toiletbesøg på et toilet i Beverly Hills. Den farce udviklede sig til han parodiske/dokumentariske musikvideo for "Outside". Hvilket nok kan kaldes for en voyeuristisk MTV-video



En lille gåde? Hvad kan heteroseksuelle imod sætning til homoseksuelle? Udover at kunne deltage i pardans og tage på hinandens kugler i bowling, uden det er seksuelt? Svaret er at få børn. Det er på nuværende tidspunkt umuligt som homoseksuelt par, via biologiske veje, at få et barn. Men hvis man er Ricky Martin og ønsker, at skjule sin åbenlyse trang til lyserøde skjorter og brylcreme så skal man da opveje dem med at få børn. Og ikke bare børn. Nej, tvillinger!
Det er på ingen måde løgn. Ricky Martin har igennem, såkaldt genetisk surrogatmor fået børn. Oversat til dansk, har han fået sit sæd plantet i en kvinde som har født hans børn imod betaling. Oversat til vestegnsk, har han "sprøjet alt sit cum shot i en kaffekop som de bare har fucking kneppet hende her skøgen med. Kællingen får nogen dollars, men hun er fucking klam luder!!! Jeg sværger en klam skøge, forstår du hvad jeg siger???". En surrogatmor er utrolig pæn betegnelse for hvad der i Ekstra Bladet, og dermed i folkemunde bliver kaldt en Rugemor. Et erhverv som er yderst ulovligt og debatteret i Danmark. Men som alle andre ting der er ulovlige i Danmark, så skal de jo bare bestilles hjem over internettet.


Hvad han skal bruge 2 børn, som åbenbart er fuldstændig ens, er et under for mig. Overstående billede kan muligvis foreslå at de kan udgøre en slags sun-tan målestok, så vi ved hvor brun Ricky Martin er. Desuden må børnene være luxus-udgaven fra en hvid amerikansk mor, og ikke en discount udgave som viser sig at være en industri i Indien ifølge Ekstra Bladet.

På nær da iPhonen udkom, har de kendtest eye-candy været en baby. Madonna har hugget en, Britney Spears var ved at miste en, og Brad Pitt og Angelina Jolie har et kontient af babyer. Det har dog ikke begrænset par, der ikke kan få børn til at få det. Dermed har vores alle sammen yndlings flødebolle Elton John været en utrolig moralsk ældre mand og prøvede at adoptere et hiv-smittet barn (sorry, ingen humor i denne sætning). Hvorimod vores alle sammen yndlings bøsse Brüno valgte at smugle en chokoladeknægt, ligesom vi andre smugler, ja, chokolade. (ekstra humor tilsat).

Moralen med denne lange historie må vel i bund og grund være:
"Hvis du er homo så hop dog ud af det skab, så vi ikke skal trækkes med endeløse historier og rygter". Det svarer lidt til gå på Jensen Bøfhus og kun påstå man tog salatbuffetten. Så hvad venter du på Rasmus? Så få dog Patrick til at lukke røven, og du bestemmer selv hvordan!

Thursday, April 8, 2010

Money makes the world go around

Money, Money, Money

Sang ABBA. De har tjente styrtende. Virkelig mange penge! De var dog også svenskere, hvilket de jo ikke kan gøre for, men før vi får Halland, Blekinge og Skåne tilbage, tilgiver jeg dem ikke.

Det er svært at bede om penge. I en periode har jeg været en såkaldt "promoter". Det kan kræve alt fra du skal puttes i et Pedersen og Findus kostume, til at dele Marabou ud til Gud og hver mand, mens du fortæller om alle de gode virkninger ved Marbou. Mhhhh mælke Marabou.



Så hellere blive fodret med svesker og tvunget til at læse femi-krimier. Jobbet var fint, jeg tjente fine penge, men det var underligt nogen gange at overbevise om et produkt man ikke rigtig kan stå indenfor.

Det kan jeg til gengæld med denne blog. Dens absurditet, sarkastiske og alternative syn på dagligdagen er skåret ud af fine ironiske sten og slebet med skarpe iagttagelser. Tilbage står en smuk majestætisk blog.

Med de samme følelser som en nystartet hjemløs eller en kristlig dagblad telefonsælger, så har jeg yderst svært med at bede om donationer/bidrag/skillinger. Ikke så meget for, at jeg skal side på Cafe Victor med en cubaner i munden og undervise Pelle Hvenegaard i fremtoning. Selvom det da ville være en behaglig situation. Mere for at styrke bloggen, gejsten, teknologien og andre fancy ord.

Hvis du kunne lide hvad du har læst, og kunne tænke dig mere af samme slag. I fine omgivelser med nye vidder, så ville en lille donation være som sendt fra himlen. Det ville dog være lidt overraskende at modtage en donation fra himlen. Gad vide hvilket slags brevpapir de bruger deroppe?

Så drop den dobbelt-shot skinny latte to-go og smid pengene efter den gale Hattemager. Så vil han futtedanse som en gal.


Bare tryk på Paypal knappen, og en verden af Magi vil åbne sig.


Der er også annoncer rundt omkring på siden, hvis du mere er til en old school classic version

Tuesday, April 6, 2010

The Wozniacki top 3 - Dumb commercials - w760i

Kender vi nogen dansk tennisspiller som er blevet kåret til årets tennisspiler 2 år i træk, den mest vidende og er nr. 3 på verdensranglisten?

Næ, fordi Caroline Wozniacki er polak. En meget reklamevant polak. Hun er dygtig, ser fint nok ud, men hendes reklamer er elendige. Derfor er det med glæde, at præsentere kavalkaden:

The Wozniacki top 3 - Dumb commercials



På 3. pladsen finder vi en reklame for Sony Ericsson w760i. Reklamen starter med at vise en Caroline der via GPS finder Rosenborggade, en gade som ligger centralt placeret ved kongens have. Hvis man kigger nøje på displayet står der, at hun er 100 m fra sit mål. Efter lidt løb, hvilket er yderst komisk med hendes 1:1 rygsæk, omkring noget der kan være flintholm station og andre områder fra KBH NV, som, bevares, ligger hist og pist fra Rosenborggade, ender hun på Gothersgade. Komikken understreges ved, at hun kun er nået 10 m tættere på sit mål. Noget af en omvej...

Næste klip er en tennisbane, i hvad der mest ligner Vestegnen, eller et typisk arbejderkvarter i engelsk slum. I et slow-motion kast omdannes hendes mobil til en robot i stil med Transformer-universet (hvis de dog bare havde set den samme geni-streg og carstet Megan Fox). Det store opgør er under opsejlingen, i en face-2-duel og spoiles totalt af tag-linen "I "Love" new tracks". Tracks kan både betyde bane, i Carolines tilfælde der elsker (tennisbaner), eller for os forbrugere, nye (musik)numre.

Hvad jeg har fået ud er reklame er at jeg med w760i får en skod GPS, der ikke kan finde rundt i Danmarks hovedstad, og en transformer-robot der kan folde ud og nærmest myrde mig hvert sekund. Den eneste der tyder på musik, er en sølle citröen-bil-til-robot-soundtrack-rip-off og Carolines hørebøffer der mindst af alt ligner en formindskning af Prinsesse Leas kødklumper af håropsætning.

Kiksethed, dårlig research og generel leflen for hvad der normalt virker for action-pack-pee-wee-segmentet (kvinder i nederdel, robotter og sport) gør at Sony Ericsson's W760i indtager en flot 3. plads over Caroline Wozniacki's værste reklamefilm

Monday, March 29, 2010

Brokeback møder Backstreet

For nyligt har Playstation 3 fået en applikation som tv ejere har haft i flere årtier. På Playstation 3 hedder den Vidzone, på TV hedder den VH1. Begge platformer brillere i deres hang til, at vise en overflod af blandede playlists med ukendte og tidsforladte musikvideoer. I morges fik jeg midt i Lady Gaga's "Just Dance" lyst til at høre Coldplays "Viva la Vida". Hvilket svarer til at bestille en Whopper på McDonalds. Det virker lidt ulogisk.

Dem havde Vidzone ikke nogen videoer med.

Nu skal jeg ikke være den der snakker med store vokaler og CAPS LOCK. Når man tænker på at Viva La Vida måske var det mest hørte nummer i 2009, de har vundet 7 grammys og været hovednavn på bl.a. Roskilde festivalen, så skulle man umildbart tro, der i det mindste bare et featuring nummer? Nej. Der var 5 bands der dukkede op, der alle startede med "Cold". Blandt dem var Coldwater Canyon.

Sjælendt har jeg fået så meget Havre Fras og sort kaffe galt i halsen. Primært fordi jeg spiser mælk til min Havre Fras, men som du har bemærket var det en yderst særlig morgen. Coldwater Canyon Band er et contryband der udfra deres myspace ligner, tja, et country band. Som der er tusind af i Guds eget land. Nummeret "Country Girls" var det eneste de lå inde med på Vidzone og hvis du ikke trækker på smilebåndet er du enten svær at imponere eller lam i kæben. Hvis det sidste er tilfældet bør nok søge læge før du ser videoen.


Tag bare starten. Forsangeren bliver afvist af en noget atypisk dørmand der beder om "the password". Når nogle steder i indre københavn kræver pas for at man kan komme ind, har jeg svært ved at tro, at et barnligt kodeord skulle hjælpe en anelse homo-agtig cowboy ind ad døren.
Pludselig er de festens midtpunkt og det vrimler med kvinder i alle former og farver, som kun venter på at danse slutty om af et bauhaus glasbord. Gid det var sådan hver gang jeg hev et soppebasin frem for at køle mine øl.

Bandkompositionen er den ofte brugte Backstreet Boys-model. Eller N*SYNC, A1,C21, Westlife og Blue. Selve ideen er at havde en der kan synge og nogle dansere (statister) som skal opveje hans grimhed. Hvilket er den samme fremgangsmåde alle grimme piger bruger på kulørbar. I al sin eneklthed gør de resterende medlemmer ikke noget. Præcis. Intet! Eller der var jeg nok for hurtig. Noget bidragere de med. De danser akavet og klapper ude af takt. Som samtlige andre i videoen! Det trækker associationer tilbage til Village People der prøvede at modbevise de utallige rygter om homoseksualitet med videoen "Sex over the phone"


"Country Girlz" er ligesom "Sex over the phone" henvendt som omvendt psykologi til det modsatte køn, men hvis den åbenstående skjorte, utallige ringe og mundkusse og tilhørende cowboy, ikke er en åben invitation til et pølseparty istedet for et poolparty, så er det svært at spå om fremtiden.


Positivitet har der manglet indtil videre. Selve nummeret yderst feststemt og jeg kan lige se en flok af mine venner klappe til omkvædet. Etta Cameron ville vende sig i sin grav ved et syn. Hvordan videoen så kan få under 1.000 views på youtube er et mysterium, når de endda bruger Elvis Presley og Dolly Parton som tags. De skulle evt. prøve at inkludere teenage populære tags som porno, sex og Tokio Hotel. Hvilket til stadigvæk nok er det mest søgte på youtube. Blandt de egentlige statister i videoen er der også nogle godter. For at undgå for mange adjektiver har jeg valgt at lave en "to-do-list" og damerne.


Det skal dog understreges at der er forstyrrende elementer blandt deltagere. Derfor det til at ligne en Dove-reklame. For at bevæge mig i den kunstenerirske felt har jeg lavet en collage.


Hvem er denne kvinde? Hvordan kender hun "the password" og hvordan kan hun være så bleg i den californiske sol? Svaret må være, at når man som ukendt band søger statister får man både skidt og kanel. Det kan blive ret fælt og i denne tilfælde vil det svare til at Michalengo vælger at male en Birthe Rønn Hornbæk i ydrekanten af det sixtinske kapel, alene som distraceration. Hvad Nick Cave laver i videoen øger endnu mere fortvivelsen over sammensætningen af klientellet.


Coldwater Canyon, er derfor en band man bør ignorer når det tilfældig popper op på din Playstation. Endnu værre bør du glemme hvor du hørte den først, da jeg nok vil blive jagtet vildt hvis det kommer ud at jeg har omtalt dem. Lidt ligesom Muhammed-tegninger og personer der kritisere Twillight-serien.

Lyrisk vil jeg rose dem for den utrolige spidsfindig dobbeltbetydning i ordet "double fisting" ved 1:43. Ifølge Urban Dictionary - stedet du går hen når nudansk ordbog ikke kan give dig svaret på en MILF - kan det betyde:

"Expression used to describe somebody at a party, bar or restaurant, holding two drinks, one in each hand. Unlike single fisting, which most people do"

eller den mere sandsynlige

"Double fisting in a woman, might for example, be two well lubricated hands thrust into the vagina, or else two lubricated hands thrust into the anus/rectum"

Monday, March 15, 2010

En ophisende varmfront midt i morgenmaden


Hvordan tilbringer du din morgen?

Kvalitetstid sammen med familien. Fuglene synger. Æggene og bacon på panden. Hjemmebagtbrød. De mindste i familien er spændt på hvad de nu skal lære i skolen. Juice kommer på bordet. Venlig latter. Mor ser smuk ud og far er nybarberet. Madpakken er smurt, lagt i Peter Pedal madkasse, som er puttet i Emil fra lønneberg rygsækken. Mor kysser farvel og kigger til, at de alle kommer sikkert over vejen, fra familiens store panorama vinduer. Solen skinner stadig ind af vinduerne.

Det ikke sådan et scenarie jeg vågner op til.

Jeg har dog også mine morgenrutiner og hver morgen bliver jeg stillet overfor et essentielt valg.

Hvis jeg har glemt at skifte DVD, er jeg for doven til at forlade sengen, så jeg må desvære stå tilovers med Go morgen Danmark på Tv2. Ærgeligt.

Og dog.
I de seneste år er der sket en betydelig ændring i vejrudsigternes format.

Vejrudsigter på TV er en yderst svær genre.
Som vejrvært bliver du fodret med information fra DMI og laver derfor aldrig noget journalistisk brugbart arbejde.
Der er ingen substans, da det er en "forudsigelse" som er lige så usikker som Lady Gaga's
seksualitet. Den eneste sikre måde at finde ud af vejret, må stadig være at kigge ud af vinduet.

Vejrudsigten har derfor været en platform for mediebranchens tosser og outlawz.
Vi har eksempler med folkekære Henrik Volborg


som altid præsenteret, et noget varieret vejr med smil og god humor. Men hvis vi nu skal være ærlige, så er Volborg ikke andet en vejrglad tosse, som ikke en gang ville kunne udkonkurrere Frodes Munksgaard i Hammerslag.

Blandt Outlawz finder vi Maria Hørby eller "Vejrnegeren" i folkemunde. Mest debatteret da mange troede det var deres fjersyn der var noget galt med og, at den søde Maria da ikke kunne være så solbrun. Hvor joken "Er det virkeligt blevet så varmt??" var aktuel. De varme drenge i tæskeholdet fandt da også denne hyldest passende.


Sommer summarum, hvilket i øvrigt var et elendigt børneprogram, er der kommet et skred i kvaliteten af vejrværter.

Cecilie Hother på Go Morgen Danmark har nu i et stykke tid gjort, at jeg pligtfuldt er stået op.
Ja, jeg er skide ligeglad med de norske fjælde, koldfront og kuling. Den øredøvende strøm af primitve kommentarer, som Anders Breinholdt åbenbart er mester i at servere i selskab med dagens tilfældige kok, træder nænsomt i baggrunden når Cecilie får sin stund ved skærmen. Et zen-øjeblik. Den yderst charmerende og naturlige kvinde, gør mig forhåbninger om at der er et liv før kl 6:00. Samtidig skammer jeg mig, når jeg sidder med Havre fras og nutella i hele krydderen, mens jeg mest af alt ligner en bumset teenager på helpension, mens hun ligner en engel der er blevet sat på jorden for at lokke mig til at blive i min seng hele morgenen.

Gudske tak og lov for at skønhed hænger på træerne i Danmark og at du sjælendt kan zappe fordi en kanal uden at blive opstemt. Tak for den udvikling DR Ramasjang. Her den anden morgen kom jeg for sent ud af døren, missede mit tog, snublede i mine sko og talte venligt til en politikken sælger. Alt det fordi jeg blev så smask forelsket i Go Morgen Danmarks vejrvært Eva Nabe Poulsen,

at mine tanker kun kunne fokusere mod et objekt. Hendes øjne, ansigt, mimik, tale, håndbevægelser og tendens til rødmen er smask hamrende tiltalende. Hendes figur er så perfekt at Da Vinci ville begå selvmord i ren desperation og at hans "geometriske mand" og Mona Lisa kun ville være rene skitser. Et enkelt blik fra hendes skyblå øjne igennem tv-skærmen og jeg ville i flere dage hævde at det blik var rettet direkte mod mig. I sådan en ren eufori, hvor jeg varm om hjertet som kun et subtropisk klima til solhverv kan udskille. På trods af der bliver lovet frostgrader og kuling i mit lokale område. Men som regn på ens fødselsdag er det jo bare nogle andre satans karle det er henvendt imod.

Og så siger vi ikke et ord om Danmarks Radio's vejrværter. Du kan beholde dem Jesper Theilgaard.

Endnu et skørt theselskab

Slet, slet, slet ikke tillykke til dig.
Slet, slet, slet ikke tillykke til mig.

Det er vel substansen i hvorfor denne blog er blevet oprettet.
Der var en gang en blog der hed http://www.hattemageren.blogspot.com/
Det var et sted hvor græsgangene fra frodige, freden herskede og hvor børnene sang i kor.

Lige indtil det blev glemt.

Ja, jeg glemte koden. Ja, jeg glemte brugernavnet. Jeg glemte endda brugernavnet og kodeordet til den gmail, som var oprettet til formålet. Det gør jeg ikke må få adgang til min blog, da jeg på ingen mulig måde kan bevise, at det undertegnet som har ydret sig så tosset. Hvilket også er svært at kunne bevise, primært fordi man umildbart ikke ville tro der er nogen i deres vildeste fantasi ønsker at vedkende sig sådan noget makværk.

Den gamle blog er fortabt, det må jeg erkende. Så når en fest går død, så skynder man sig videre til en ny. Det gamle theselskab er blevet med dresscode, gæstelister og google dørmand, så selv ikke skaberen har adgang.

Under sørgelige omstændigheder skal vi fejre denne glædelige begivenhed. Så dermed slet, slet, slet ikke tillykke til et skørt theselskab.