Slet, slet, slet ikke tillykke til mig.
Det er vel substansen i hvorfor denne blog er blevet oprettet.
Der var en gang en blog der hed http://www.hattemageren.blogspot.com/
Det var et sted hvor græsgangene fra frodige, freden herskede og hvor børnene sang i kor.
Lige indtil det blev glemt.
Ja, jeg glemte koden. Ja, jeg glemte brugernavnet. Jeg glemte endda brugernavnet og kodeordet til den gmail, som var oprettet til formålet. Det gør jeg ikke må få adgang til min blog, da jeg på ingen mulig måde kan bevise, at det undertegnet som har ydret sig så tosset. Hvilket også er svært at kunne bevise, primært fordi man umildbart ikke ville tro der er nogen i deres vildeste fantasi ønsker at vedkende sig sådan noget makværk.
Den gamle blog er fortabt, det må jeg erkende. Så når en fest går død, så skynder man sig videre til en ny. Det gamle theselskab er blevet med dresscode, gæstelister og google dørmand, så selv ikke skaberen har adgang.
Under sørgelige omstændigheder skal vi fejre denne glædelige begivenhed. Så dermed slet, slet, slet ikke tillykke til et skørt theselskab.
No comments:
Post a Comment